KranioSakral Terapi

Stress, sygdom, chok eller ulykker kan være årsag til, at kroppen er kommet i ubalance. KranioSakral Terapi er en afspændende behandlingsteknik, som har fokus på at rette dysfunktioner i nervesystemet og forbedre væskecirkulationen omkring hjerne og rygmarvskanal. Dermed styrkes kroppens selvhelbredende evne.

Hvem har gavn?

KranioSakral Terapi hjælper på en lang række fysiske og psykiske lidelser hos folk i alle aldre:

Hjernerystelse og piskesmæld
Hovedpine og migræne
Smerter i nakke, ryg og bækken
Iskiassmerter
Stress
Koncentrationsbesvær
Traumer (Post-Traumatic Stress Disorder, PTSD)
Svimmelhed
Fibromyalgi
Kronisk træthed og depression
Hormonelle forstyrrelser
Forhøjet blodtryk / spændinger i hjerteregion
Tinnitus
Bidfunktionsproblemer / kæbespændinger / tandregulering
Svækket immunsystem
Søvnproblemer
Fertilitetsproblemer
Bækkenløsning
Fordøjelsesproblemer
Mellemørebetændelse
Indlæringsproblemer
Kolik og skævheder hos spædbørn

Hvordan virker det?

KranioSakral er  sammensat af "Kranio", der refererer til hjerneskal og "Sakral", der refererer til korsbenet (os sacrum). Fokus for behandlingen er således rettet mod kranie, rygsøjle, korsben og haleben.

En ubalance i dette system kan give en generel ubalance i vores krop med mange symptomer til følge – både fysisk og psykisk. Når vi bliver født, falder, slår hovedet, får et piskesmæld eller påvirkes på anden vis kan kranieknogler eller hvirvler forskydes, musklerne i kroppen kan stivne og membraner i kranie og rygmarvskanal spænder op. Samtidig kan cirkulationen af hjernevæske hæmmes, hvilket tilsammen betyder, at hjerne, rygmarv og rygmarvsnerver fungerer dårligere.

Tilsvarende kan psykiske belastninger som stress, chok, sygdom og ulykker påvirke systemet.

Værd at vide om KranioSakral Terapi

Som klient ligger du oftest på ryggen. Langsomt og blidt gennemgår jeg ryg, nakke og kranie - og du oplever en dyb afspænding af kroppen. Behandlingen føles altid behagelig, og KranioSakral Terapi er derfor også en optimal terapiform for dem, som ikke tåler mere hårdhændede behandlingsteknikker.

For at styrke kroppens naturlige restitutionsevne kan det være gunstigt at anvende KranioSakral Terapi forebyggende. 4-6 behandlinger om året kan være med til at holde sygdom og smerter fra døren.

En behandling varer ca. 60 min. (børn 20-45 min.)
Du er fuld påklædt under behandlingen
Du kan efterfølgende føle dig mere træt
Det er vigtigt bagefter at drikke rigeligt med vand
3-5 behandlinger er oftest tilstrækkeligt
Nogle oplever bedring allerede efter første behandling
Det er et godt supplement til traditionelle behandlingsformer
KranioSakral Terapi er anerkendt af Sundhedsstyrelsen

--------

Læs mere om

Børn >
SomatoEmotional Release >
Organmassage >
Cases >